Et slidt, ødelagt gulv fyldt med ridser og hakker kan virkelig få ens bolig til at se kedelig ud. Det er simpelthen nødvendigt med en gulvafslibning – følg denne guide og få et flot, nyt trægulv.

Lakeringen er tyndslidt, og der er ridser og hakker i dit gulv, som gør det besværligt at rengøre. Det er tid til engulvafslibning af dit trægulv. Det kræver en del tid, men du vil med sikkerhed være anstrengelser værd.

Det er vigtigt, at du følger denne guide, så du får et flot resultat. Ellers vil vi anbefale dig at tage kontakt til en fagmand, så du med sikkerhed får det gulv, du har drømt om. Hos Nemovo Gulvafslibning er vi yderst dygtige og har gjort mange danskere glade for deres nye “hjem”.

Gulvafslibning: Sådan her gør du det selv

Hvilken type træ er dit gulv

Hver gang der foretages en gulvafslibning, slider det på træet – dit trægulvs belægning bliver en smule tyndere. Det er dog forskelligt fra træsort og type brædder, hvor meget og hvor ofte de kan tåle at blive slebet.

Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvilken type dit trægulv er, så du også ved med sikkerhed,hvor meget det kan tåle, eller hvorvidt det overhovedet kan tåle at blive slebet – det kan de fleste typer dog.

Maskiner til afslibning af trægulv

Der skal bruges maskiner og værktøj til en gulvafslibning – det larmer og tager tid. Hvis du ikke selv har en slibemaskine, kan du leje en i dit lokale byggemarked. Maskinen kræver værktøj i form af slibepapir – det er vigtigt, at du vælger det rigtige og anvender det korrekt.

Er du uerfaren og har aldrig prøvet at slibe et gulv, bør du starte i de små ved at slibe et mindre areal gulv.

Det skal du bruge for at slibe et trægulv:

  • Valseslibemaskine eller storbåndsmaskine
  • Slibebånd med forskellige kornstørrelser – grov til fin

Dertil kan det være nødvendigt med en slibeolie, hvis dit gulv har været malet eller lakeret.

Derudover kommer de ting, du skal bruge til rengøringen, inden du påbegynder din gulvafslibning .

Hjørner, kanter, trappetrin og dørtrin

Har du en masse kroge, en trappe af træ eller nogle skæve kanter, kan du leje en kantsliber og/eller en deltasliber, så du kan komme rundt i hver en krog. Du bliver dog nok også nødt til investerer i en slibeklods til de helt små, sjove kanter og hjørner.

Fjern slibespor

Når du sliber gulvet, er det vigtigt at du sørger for at få fjernet alle slibespor – det giver det pæneste resultat. Efterbehandler du dit trægulv med en lak eller en olie, vil det tydeligt kunne ses i form at striber på gulvet, hvis ikke du har fjernet slibespor.

Klargøring inden du sliber trægulvet

Der er lige nogle ting, du skal vide, inden du bare giver dig i kast med at køre rundt med maskinen inde i stuen.

Trin 1: Rengør dit gulv grundigt – kom helt ned i sprækkerne, så der ikke kommer urenheder ned i træet ved gulvafslibningen.

Trin 2: Dyk søm og drej skruer ned, så de ikke rager op når maskinen skal igang.

Trin 3: Fjern ledninger.

Nu er du  klar til at påbegynde din gulvafslibning!

Husk at lukke døre og eventuelt luk af med noget andet, så der ikke kommer støv og snavs rundt i hele dit hus.