Webdesigner med flair for online markedsføring

Mit navn er Nicolai Sørensen. Det er mig, der har designet og udviklet denne hjemmeside. Til dagligt driver jeg Nicolaisoerensen.dk, hvor jeg siden 2011 har hjulpet kunder med at designe og udvikle brugervenlige hjemmesider og online markedsføring.

Som selvstændig webdesigner i København har jeg mulighed for at arbejde sammen med en lang række spændende kunder. Fælles for dem er, at jeg har mulighed for at bidrage med de kompetencer, jeg har tilegnet mig gennem min karriere.

Jeg brænder for at gøre en forskel

Min helt store passion er webdesign og online markedsføring – to discipliner, der går hånd i hånd. Når jeg designer en hjemmeside, er det altid med udgangspunkt i, at de forskellige elementer skal understøtte ét overordnet formål.

Det, der er min drivkraft, er, når de hjemmesider, jeg har arbejdet på, bliver lanceret og får sit eget liv. Når de besøgende interagerer med hjemmesiden og rent faktisk får noget ud af det arbejde, jeg har lagt kræfter i at udtænke, udarbejde og finpudse.

I modsætning til den typiske webdesigner, mener jeg ikke, at godt design nødvendigvis er hverken nyskabende eller æstetisk, men derimod brugervenligt og konverterende. Succeskriteriet for mig er, at de projekter, jeg laver, bidrager positivt til at nå det mål, jeg har defineret i fællesskab med mine kunder.

Google Ads og søgemaskineoptimering

Jeg arbejder ikke udelukkende med webdesign, men er også engageret i en lang række discipliner indenfor online markedsføring, hvoraf Google Ads og søgemaskineoptimering er mine primære fokusområder. Foruden markedsføring for kunder, driver jeg et hobbyprojekt kaldet Kæledyrsguiden, hvor mennesker fra hele landet køber og sælger kæledyr.